For at markere mig selv som nye ejer af en kolonie have, så var jeg med til generalforsamlingen.
Der mødte jeg en del af de andre haveejere, desværre ikke alle.
Og inden jeg egentligt fik set mig om, så blev jeg så menig medlem i bestyrelsen. Men det gjorde mig ikke noget. Jeg havde jo fået muligheden og kunne overtage haven og på den måde, kunne jeg give noget igen.
Denne vinter fik jeg også klippet hækken ind til min anden nabo. Den var tynd, grim og 3 meter høj. Så jeg klippede den meget ned, samt de buske, som var imellem køkkenhave og græsplæne. Alt blev samlet sammen og i maj, da der kom en fælles container op på fællespladsen, så fik jeg slæbt meget derop.
Da fælleshuset åbnede, gik jeg derop og mødte mange af de andre herude.
Af en beborer derude fik jeg så en plæneklipper, som jeg med møg og besvær fik liv i igen. Dog var træksnoren kørt ved siden af, så jeg pillede overdelen af plæneklipperen af og gik op i fælles huset og med hjælp af to ældre herrer, 1 skruetrækker og en gaffel blev det fikset. Næstformanden fik sat en skrue ved siden af det hjul, som skal holde træksnoren, så den ikke røg ved siden af igen.
En byttehandel for noget benzin og jeg fik noget benzin af naboen, så fik vi liv i plæneklipperen og jeg kunne slå græs. Det var en fryd. Al afklippet der røg i en bogbag, så jeg kunne kompostere det.
Bigbagen er i dag skiftet ud til en rigtig komposteringsbeholder, hvor jeg putter alt i. Al grønt affaldet fra mit køkken og en del kaffegrums, som jeg tager med herop fra mit arbejde. jeg får nok 3 til 4 kg om ugen. Så det kan blive til en del.
Min veninde som lånte mig den wiener stige forærede mig 2 stole, som jeg kan bruge på terrassen. Et lille bord, beståen af to bildæk og en bordplade fungerer fint for mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar